Har du hørt om leasing? Måske mange former for leasing? Men det virker som en uoverskuelig verden? Så har vi prøvet at gøre det lettere og mere overskueligt for dig her. Læn dig tilbage og læs nærmere om de leasingtyper, vi tilbyder.
Operationel leasing er også det, som man i daglig tale kalder privatleasing, og er den leasingtype som de fleste gør brug af. Dette er der flere grunde til, at folk gør.
I praktisk tale kan man godt sammenligne privatleasing med leje af bil. Man undgår alle de uforudsete udgifter – stort set i hvert fald. Kommer der for eksempel en dag, hvor bilen ikke vil starte? Så skal du ikke tænke på uforudsete værkstedsregninger – den del er på vores regning. Mangler bilen 1 liter olie eller sprinklervæske? Så kan du blot komme forbi vores værksted – og så klarer vi det. Uden nogen ekstraregning.
Dog kan der forekomme udgifter i forbindelse med bilens dæk. Oftest leveres bilen med sommerdæk, og derfor skal du selv investere i eventuelle vinterdæk til bilen. Er bilens dæk under det lovmæssige krav for dybdemønster efter end leasingperiode, skal bilen desuden tilbageleveres med dæk, som er i lovlig stand.
Mange vælger privatleasing, fordi det er nemt – og det er det også!
Som leasingtager har man en god budgetsikkerhed i forbindelse med privatleasing. Vælger du at lease din bil operationelt, skal du blot tænke på din månedlige leasingydelse, forsikring, grøn ejerafgift samt brændstof.
Har bilen under din leasingperiode været udsat for skader ved eksempelvis hærværk, trafikskader eller andet, så er det et privat anliggende, som skal dækkes af din forsikring og er dermed ikke dækket af din leasingaftale.
Efter endt leasingperiode kan du vælge, om du vil gentegne en ny leasingaftale på samme bil, på en anden af vores biler eller slet ikke – det er 100 % op til dig.
Ved finansiel leasing får du i princippet finansieret din bil gennem os, hvilket for mange kan godt være et stærkt alternativ til det traditionelle billån.
I modsætning til operationel leasing (privatleasing – læs mere ovenfor) skal du selv dække udgifterne i forbindelse med reparationer, dæk, service og så videre. Ved finansiel leasing får du som leasingtager altså en billigere månedlig ydelse, men du får ikke samme budgetsikkerhed som ved operationel leasing grundet eventuelle uforudsete udgifter.
Én af de helt store fordele ved finansiel leasing er, at du har mulighed for at betale forholdsmæssig afgift. Det betyder, at i stedet for at betale den fulde registreringsafgift ved indregistreringen af bilen, betaler du en procentdel af den fulde registreringsafgift månedligt. Derfor giver finansiel leasing også god mening i forbindelse med dyrere biler. Er du derfor på udkig efter en familievenlig VW Passat, vil denne leasingtype ikke være noget for dig. Så skal du nærmere kigge på operationel leasing.
Efter endt leasingperiode skal du selv købe bilen til dens udregnede restværdi eller selv finde en køber til den. Derfor er der ved finansiel leasing mere tale om en form for afbetaling af dit bilkøb end leje, som man kender det fra operationel leasing.
Splitleasing er en attraktiv og fleksibel leasingform, hvor både en virksomhed (registreret med CVR-nummer) og en privatperson kan indgå en leasingaftale for samme bil og i samme periode. Dette er derfor en fordelagtig løsning, hvis du ved, at du ønsker at anvende bilen til både privat- og erhvervsmæssigt brug.
Ved splitleasing skal du kun betale for den del af bilens værdi, som du bruger til erhvervsmæssige formål. Resten af omkostningerne dækker du privat. Dette gør processen mere overskuelig, og du har samtidig mulighed for at fratrække de erhvervsmæssige udgifter i din virksomhed.
Ved at vælge splitleasing kan du potentielt spare betydeligt i forhold til beskatningen og samtidig opnå de nødvendige fordele.
Sæsonleasing er en fleksibel leasingaftale, der giver dig mulighed for at leje en bestemt bil i en specifik periode.
Sæsonleasing er ofte forbundet med sæsonbetonede køretøjer som cabrioleter eller SUV’er, som mange har et ønske om at benytte i bestemte sæsoner. Den helt store fordel er, at du kun betaler afgift for de måneder, du benytter bilen.
Du vælger naturligvis selv dine aktive og passive måneder. Den passive periode af sæsonleasing er billigere, da bilen i denne periode ikke har nummerplader, og der betales derfor ikke registreringsafgift eller grøn afgift.
Erhvervsleasing er en fleksibel måde, hvorpå du og dine medarbejdere kan få adgang til en erhvervsbil.
Én af de helt store fordele er, at den økonomiske risiko ved at vælge erhvervsleasing frem for at foretage et traditionelt bilkøb er langt mindre, da du ikke skal ud og foretage en større kapitalbinding i én eller flere biler. Erhvervsleasing giver jer samtidig mulighed for, at I kan køre i præcis de biler, der passer til jeres ønsker og behov.
Erhvervsleasing kan også give dig og/eller dine medarbejdere mulighed for at benytte bilen privat. Det er en økonomisk praktisk og attraktiv mulighed, da medarbejderne både kan få dækket det erhvervsmæssige og private behov for bil. Bruges bilen privat vil I blive beskattet af fri bil, dog er beskatningen af en brugt bil dog oftest lavere end ved erhvervsleasing af en fabriksny bil.
Jeres leasingaftale skræddersyes altid ud fra jeres behov. Efter endt leasingperiode afleveres bilen tilbage til os, hvorefter I selv frit vælger om I vil erhvervslease på ny. Vi er ansvarlige for bilens restværdi, og I slipper derfor for usikkerheden omkring bilens værdi efter endt leasingperiode.
Vangskov Biler A/S
Sydvestvej 121, 2600 Glostrup
CVR: 34895287
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
09:00 – 17:30
09:00 – 17:30
09:00 – 17:30
09:00 – 17:30
09:00 – 17:30
Lukket
11:00 – 16:00
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
07:30 – 16:30
07:30 – 16:30
07:30 – 16:30
07:30 – 16:30
07:30 – 16:30
Lukket
Lukket